Om Sternzeit Design

Sternzeit Design er en uafhængig møbelmanufaktur i Berlin, der blev grundlagt i 2010 af Markus Paulke. Vores familievirksomhed udvikler håndlavede møbler i stilen Mid-Century og Bauhaus – designet i Berlin og produceret i egne værksteder i Brandenburg og Polen. Blandt vores kunder er privatkunder, boutique-hoteller og filmproduktioner: Møbler fra Sternzeit Design har blandt andet været brugt i Netflix-serien *The Queen's Gambit*. Alle modeller kan konfigureres individuelt, repareres og er designet med henblik på lang levetid. Showroom i Eberswalde, besøg efter aftale.

Kort efter at jeg var fyldt 20 år, tænkte jeg, at det var på tide at få min første egen lejlighed. Dengang søgte man stadig i aviserne, og se nu bare: en gammel bygning, en bagbygning, fantastisk beliggenhed, men i elendig stand! 10 ud af 12 lejligheder stod tomme; kun i stueetagen boede der en lidt mærkelig gammel dame, og lige ved siden af hende boede Angela Merkels mor (ja, sådan er Berlin jo). Jeg besøgte alle de tomme lejligheder og valgte så den på første sal (ja, jeg taler her om Berlin ved Spree – dog i 2001).

Min far var allerede selvstændig i DDR og renoverede lejligheder. At tapetsere vægge, slibe gulvbrædder, lægge parket, udskifte vinduer og døre, flisebelægge badeværelser – alt det lærte jeg mig selv i løbet af ferierne, og efter et stykke tid var resultatet af mit arbejde endda så godt, at jeg med god grund kunne få lidt penge for det. Så jeg kastede mig alene ud i renoveringen af min lejlighed.

Knap 6 måneder senere var jeg færdig, og nu manglede der bare møbler. Desværre var min bankkonto lige så tom som lejligheden, og de møbler, jeg bedst kunne lide, var desværre alt for dyre. Saarinen, Eames, Jacobsen og co. er desværre ikke noget for lærlinge eller nyuddannede inden for håndværksfagene. Kunne jeg måske bygge mine egne møbler? Prøv, så ved du det… Seng, spisebord og et par hylder var hurtigt bygget, og det var endda sjovt! Kunne jeg måske endda tjene penge på det i fremtiden? Kort efter afsluttede jeg min fysioterapeutuddannelse og vidste allerede, at jeg egentlig ville bygge møbler.

Hvordan skulle jeg komme i gang? Da mine opsparinger var gået til renoveringen af lejligheden, var der ikke råd til et værksted eller en butik. Så jeg besluttede mig for at træde ind på handelsscenen som en »halvlovlig omrejsende« forhandler på togstationer og loppemarkeder. Og fordi senge og spiseborde var lidt upraktiske til en mobil bod, valgte jeg et 3D-dinosaurusskelet i træ som mit første produkt. Jeg aner ikke, hvorfor jeg troede, at det kunne være en god idé. Måske fordi jeg er en stor fan af Star Trek og Jurassic Park, og Enterprise NCC 1701-D forekom mig alligevel lidt for kompleks til at bygge som et 3D-træpuslespil.

Sagt, gjort. Jeg købte en lille elektrisk dekupersav, byggede de første 3D-skeletter af træ og stillede mig så op med de første dinosaurer på Ostbahnhof i Berlin. Jeg solgte ikke en eneste den første dag og heller ikke den anden. Jeg fik en fornemmelse af, at også mine små dinosaurer hurtigt kunne uddø, og at jeg måske alligevel hellere skulle arbejde som fysioterapeut. Men på den tredje dag lykkedes det endelig: Jeg havde faktisk solgt én dinosaur! Jeg troede, det kunne være gennembruddet – men det var det ikke. Først senere fandt jeg ud af, at min mor havde sendt nogen for at købe dinosauren – åh nej, det var sikkert ment i god mening, men det gjorde alligevel ondt.

Tja, der sker meget i Berlin, og sådan gik det til, at jeg kort tid senere mere eller mindre ved et uheld (og fordi det med de første træbyggesæt ærligt talt ikke gik så godt) startede et rengøringsfirma. Det fungerede ret godt i et par år, indtil der i 2009 i kølvandet på ejendomskrisen også blev trykket på et par »reset-knapper« på det berlinske ejendomsmarked, og en masse værdier på kort tid forsvandt ud i den blå luft. Desværre forsvandt mine kunder og mit rengøringsfirma sammen med dem.

Men da rengøringsfirmaet havde kørt godt i 3-4 år, havde jeg kunnet spare lidt penge sammen og tænkte, at det var på tide med et nyt forsøg inden for »interiørdesign«-branchen. Jeg fandt en faldefærdig butik (men med en god beliggenhed) i Prenzlauer Berg, og jeg havde jo allerede erfaring med renovering. Jeg købte gamle møbler på eBay og loppemarkeder og restaurerede dem for derefter at sælge dem igen i min butik. Heldigvis gik det lidt bedre end med dinosaurerne. Jeg kunne (for det meste) betale min husleje til tiden og havde det sjovt med det, jeg lavede. Efter 5 år udløb lejekontrakten, og den venlige ejendomsadministration mente, at en huslejestigning på 85 % var en rimelig og fair foranstaltning, efter at jeg havde renoveret butikken for egne midler. Jeg regnede hurtigt efter, og min lommeregner rådede mig til at flytte ud.

I udkanten af Berlin fandt jeg så en gammel lade, hvor jeg opbevarede mine ting og overvejede, hvordan det skulle gå videre. Fra da af ville jeg kun realisere mine egne ideer og sælge dem online for at undgå de grådige udlejere. Det gik bedre end forventet. Snart blev laden for lille, og vi flyttede til et større lager. Fra nu af bliver »jeg« til »vi«, for nu kan man tale om et team.

Der gik lidt tid, og en dag fik jeg et opkald fra en flink fyr ved navn John, der spurgte mig, hvor mange Retrostar-lænestole og -sofaer vi havde på lager. Jeg sagde til ham, at vi kunne bygge lige så mange, som han ville have. Det kunne han tilsyneladende godt lide, for han sagde, at de havde brug for en masse møbler til en produktion, de skulle optage i Berlin på vegne af NETFLIX. Instinktivt tænkte jeg på en excentriker med for meget tid, for i Berlin har mange jo såkaldte »projekter«.

Heldigvis var John ikke en tosse, men en superflink medarbejder hos X-Films, og kort tid efter fik vi lov til at indrette forskellige, fantastisk smukke kulisser fra Netflix-serien * Queen's Gambit *, der blev optaget i Berlin, med vores møbler og endda se med under optagelserne. Det var i sig selv rigtig fedt, men det faktum, at * Queen's Gambit * også blev en fed serie og høstede masser af priser som Golden Globe, Emmy og DGA (bedste scenografi!), gjorde det endnu bedre. Heldigvis var X-Films lige så tilfredse med samarbejdet med os, som vi var, og derfor fik vi i efteråret 2022 igen lov til at medvirke i et spillefilmprojekt, og vi glæder os til at se, hvad fremtiden ellers bringer. 

Hvad mere er der at sige? I Østrig har vi indrettet det smukke Arx-Hotel, der ejes af Manuel og Anna Veith, med vores møbler. For eventbureauet Openers fra Berlin sørger vi regelmæssigt for masser af farve til deres arrangementer, for eksempel for Spotify. Og trods Brexit står de fleste af vores møbler stadig i London, og vi har desværre stadig ingen forhandler i Japan. Det kunne være værre.